Denne artikel er en del af Sustainability Week og er udarbejdet med sponsorat fra Copenhagen Fashion Summit.

Modeindustrien er kommet langt, siden de første neandertalere begyndte at iføre sig pels fra vilde dyr for at beskytte sig mod vejret. Men selvom fremskridtene ikke kan betvivles, har modedesignere reelt kun tre typer materiale at arbejde med, når de skal skabe tøj og tilbehør: Animalske fibre, hvilket bl.a. involverer læder og silke; plantebaserede fibre, såsom bomuld og lærred; og syntetiske fibre, der kommer fra petroleum. Det er værd at slå fast, at intet af det er særlig miljøvenligt.

Fremskridt i biologisk forskning over de sidste par årtier, især indenfor genetikken, har åbnet døren for nye materialer, der er mindre skadelige: Biofabrikerede tekstiler lavet af levende mikroorganismer eller celler. Det kan f.eks. være fibre lavet af genmodificeret gær, læder lavet af celler fremdyrket i laboratorium og stof med bakterier syet ind i maskerne. Det er en ny verden, hvor videnskaben bliver lige så vigtig for modeindustrien som skræddere og designere, og reagensglas, kolber og mikroskoper bliver værktøjer på lige fod med nåle og sakse.

Pionererne indenfor biofremstilling forventer at skabe nye, smidigere og mere alsidige materialer, som samtidig er mere bæredygtige og slidstærke, og som derfor kan være med til at udforske grænserne for mode. “Det er materialer, der har nye egenskaber og æstetiske kvaliteter, og som tilmed efterlader et mindre aftryk,” siger modedesigner Suzanne Lee, én af de første forskere i feltet og forfatter til bogen Fashioning the Future: Tomorrow’s Wardrobe.

Hver år organiserer hun konferencen Biofabricate, som samler store videnskabsmænd, stylister, designere og kunstner, der arbejder med at udvikle materialer skabt af levende celler. Konferencen henviser ikke kun til modeindustrien, men præsenterer også andre biofremstillede produkter, såsom parfumer lavet af mikroorganismer, bakterielle hårfarver, smykker skabt af knoglevæv, og svampemøbler.

Ifølge Lee vokser interessen for biofremstillede tekstiler hele tiden. “Designskolerne er begyndt at udforske feltet,” siger hun. “Der er stor interesse fra modeindustrien, og forskningsverdenen bliver stadig mere involveret.”

Lees første eksperimenter på området var tilbage i 2004, da hun begyndte at udforske mulighederne for at bruge mikrober til at syntetisere cellulose og erstatte de plantebaserede fibre. Hun udviklede en formel, hvor hun bruger en blanding af gær og bakterier for at fermentere grøn te og sukker. Efter nogle få dage producerer mikroorganismerne i blandingen lag af cellulose, der lægger sig på toppen. Det lag kan så blive høstet, tørret i solen og brugt som stof.

Vejledningen til hendes opskrift blev lagt online, så alle kan frembringe deres eget tøj i en tank fyldt med grøn te og gær (hendes firmas hjemmeside er dog ved at blive redesignet og er derfor nede for tiden). Lee har allerede brugt materialet til at lave jakker, nederdele, skjorter og endda sko.

Ifølge Lee var hendes bekymring for miljøet et centralt aspekt i hendes studie, ligesom det er for de fleste andre forskere af biofremstillet stof. Normalt er den slags produkter nedbrydelige og bruger meget mindre land, vand og energi, end tekstilindustrien traditionelt gør. “Gæring er miljømæssigt en meget mindre skadelig proces end landbrug,” påstår hun.

Lee arbejder i øjeblikket som kreativ chef for Modern Meadow, et firma fra New York, der udvikler materialer fra dyreceller. Ét af hendes forskningsområder er at producere laboratoriefremstillet kød, der ikke involverer slagtning af dyr. “Mange af vores støtter er dyreelskere, tilhængere af etisk mode og bæredygtighedsaktivister,” siger Lee.

Firmaet udvikler også læder lavet af cellekulturer. Efter sigende tager de celler fra de dyr med de bedste egenskaber og dyrker dem i laboratoriet, så de derigennem kan skabe fibre og stoffer bagefter. Firmaet er stadig i færd med at forske og udvikle og forventer at have produkter til salg indenfor de næste par år.

En anden teknologi, der er stor lige nu i USA, er BioLogic, udviklet af forskere ved Massachusetts Institute of Technology, som undersøger mulighederne i at bruge mikroorganismer til at bygge intelligente materialer, der tilpasser sig deres omgivelser. De analyserede Bacillus subtilis natto-bakterien, der ofte bruges i det japanske køkken for at gære soyabønner. Disse bakterier reagerer på fugtighed, og udvider eller skrumper. Forskerne skabte derfor en biofilm af bakterien og printede lag af den på et lag stof. I samarbejde med designere fra skomærket New Balance skabte de et materialle kaldet Second Skin, som kan opfatte fugtighed på vores hud og udvide sig efter behov. Stoffet kan mærke, hvornår brugerens krop varmes op og begynder at svede. På disse fugtige punkter kan de åbne små porrer og lade luft komme igennem, så huden bliver kølet ned.

Der er utallige lovende studier indenfor feltet. Eksempelvis forskere fra Bolt Threads, der udvikler silke lavet af laboratoriefremstillet edderkoppespind. Det vokser frem af genmodificeret gær tilført edderkoppegener.

Samtidig lavede kunstneren Erin Smith, som arbejder for Microsoft Research, sin brudekjole af svampe fundet i naturen. Hun brugte mycelium, den hvide del af svampestrukturen, og eftersom man normalt ikke har sin brudekjole på flere gange, var hun i stand til lade den forrådne i fri luft.

Suzanne Lee vurderer at der vil gå en del tid før materialerne udviklet af forskerne står på hylderne. Eftersom teknologien stadig er meget eksklusiv vil de sandsynligvis nå luksusmarkedet først, men entusiaster forventer at man em dag vil kunne købe tøj lavet af bakterier, svampe og levende celler i enhver tøjbutik.