Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Når du som punker først er fyldt 30, er dine muligheder for selvudvikling ret begrænsede. En helt ny generation har sneget sig op på dig, og du begynder i stigende grad at føle dig fremmedgjort og mindre uovervindelig, end du plejede. Du har ikke længere behov for at bekæmpe etablissementet, for når du ser dig selv i spejlet, indser du, at du er etablissementet. Så for at udfylde tomrummet i dit liv og jage den forfærdelige følelse af at være irrelevant på porten, begynder du at opsøge nye hobbyer og udvikle nye interesser. Her er de valgmuligheder, du har som gammelpunker i dine 30’ere.

Mikrobryggeren

Du har lagt din store lidenskab for at spilde dit liv på druk på hylden til fordel for en karriere på et mikrobryggeri, hvor din ølmave ikke er ”en sundhedsrisiko”, som din læge har sagt, men derimod et imponerende CV. Du har stort fuldskæg og ølskum permanent dryppende fra skovsneglen på overlæben. Du går i skovmandsskjorter med ærmerne rullet op, så alle kan se dine gamle bandtatoveringer. Hver januar beder du om fri i oktober, så du kan hellige dig øllens tyske højtid, og du er altid klar med en frisk anbefaling på en god IPA – også selv om, ingen har bedt om det.

Badge-samleren

Du er helt VILD med badges. Du køber dem ved enhver lejlighed fra samtlige bands, der tilbyder dem, også selv om du egentlig ikke kan lide deres musik. Din cowboyjakke er fuldstændig oversået med badges, men de er fremragende at starte samtaler over til punkaften på Stengade, som du altid kommer til, og det er på ingen måde bare en lille smule sørgeligt. Du er sågar begyndt at lave dine egne badges, som du sælger via Etsy. De er prydet med ironiske slogans, som er oppe i tiden blandt de unge. En af dem er formet som en gravsten med påskriften ”RIP følelser” og en anden er manden med leen, som siger ”don’t @ me”. Det er faktisk lidt foruroligende. Er du… okay?

Facebook-aktivisten

Alle andre er rykket videre til Instagram og Snapchat, men du er trofast overfor den eneste platform, der stadig tillader brugere at sende Candy Crush-invitationer, nemlig Facebook. Du bruger sitet, ligesom Mark Zuckerberg gerne vil have: du skriver essays på 500 ord om alt, hvad der går dig på i livet. Dine opdateringer er altid spækket med stavefejl, dårlig kommatering og faktuelle fejl, som du har fra særdeles upålidelige kilder. Du taler også for det meste for døve øren (og tror måske endda, det hedder “døve ører” eller “døve øre”), da næsten samtlige af dine 287 venner allerede har mutet dig. Du føler dig stadig som en del af scenen, fordi du deler samtlige artikler fra Hard Times og tagger dine venner i dem. Alle memes, du deler, er i dårlig opløsning, eller også er det horisontale billeder du har taget vertikale skærmbilleder af. Du mener, at denne artikel er ”dårligt skrevet”, men kan ikke yderligere forklare hvorfor.

Bitcoinmilliardær

Du købte bitcoins for 12.000 kroner tilbage i 2014, og nu har du lige pludselig en million på kontoen! Ja, okay. Du havde måske tjent mere, hvis du havde fået et ”rigtigt” arbejde, men det er for tabere. Nåh, nu er det faktisk kun 750.000. Det var underligt?? Men om et par måneder har du sikkert råd til at købe et hus, og så behøver du ikke dele en toværelses med fire andre dudes længere. Woah, 468.000. Tricket er, at du ikke bruger Coinbase ligesom alle de andre fjolser, for så undgår du transaktionsgebyrer. Fuck, 34.200… 1.500. Nu har du kun 120 kroner tilbage og har spildt alt din tid.

CrossFitteren

Din kæreste droppede dig, og det ramte dig rimelig hårdt, så derfor besluttede du dig for at begynde at træne for at booste dit selvværd. Valget stod i mellem CrossFit eller klatring, men du er frygtelig højdeskræk, så nu har du fundet det community, du altid har ledt efter, i den lokale CrossFit-klub. Du smider rundt med vægte i din Jane Doe-t-shirt og føler dig superdisciplineret og deler highfives ud til højre og venstre. Men efter årevis med druk på sofaen har din krop reageret på træningen ved at antage en underlig form, der mest af alt får den til at ligne en sæk fuld af vådt vasketøj. Men det er helt okay, for du har det for fedt med dig selv! Du fører dagbog over dine workouts og lægger videoer ud fra træningen på Instagram med hashtagget #SquatAndDestroy. Dine proteinpulverprutter stinker helt, helt sygt.

Pladesamleren

Du tager sjældent til koncerter længere, fordi du har svært ved at holde dig vågen efter klokken 22, men du samler stadigvæk på plader. De står i alfabetisk rækkefølge hjemme i stuen i dine IKEA-reoler. Du bestiller samtlige udgivelser fra Deathwish i alle farvevarianter. Du lever praktisk talt dit liv gennem din Discogs-konto, hvor hele dit katalog af plader er registreret, og du har en separat Instagram-konto dedikeret til billeder af dine sjældne syvtommere. Du er altid på udkig efter sjældne testpres og et førstetryk af Explosions in the Skys How Strange, Innocence.

Dedikeret medlem af et bowlinghold

Du bowler med dit bowlinghold hver onsdag. Jeres holdnavn er et sjofelt ordspil. Meget mere er der ikke rigtig at sige om den her livsstil.

Tinder-stodderen

Du er ham fyren, der altid dukker op på Tinder. Du poserer sammen med en hund på de fleste af dine profilbilleder for at vise, at du er en følsom fyr og helt sikkert ikke typen, der sender en kvinde 31 ubesvarede beskeder og til sidst kalder hende grim, hvis hun ghoster dig. Du får også altid vist dine fingertatoveringer frem på billederne, og du har ikke under tre tough-guy hardcore bands på din Spotify-playliste.

Podcaster

Hvad så, folkens, du har din egen podcast! Du indså, hvad verden manglede flere af: hvide mænd, der deler deres holdninger. Du har en podcast, hvor du anmelder forskellige slags chips og en anden, hvor du interviewer ”interessante” mennesker. Det ville drive de fleste folk til vanvid at tilbringe så meget tid i GarageBand, som du gør, men heldigvis har du fundet den helt perfekte madras at sidde på på IKEAs webshop. Det er totalt luksus. De leverer og samler og det hele. Brug promokoden CHIPSCAST for at få rabat. Det er CHIPSCAST med store bogstaver.

Forstadsfar

Du og din partner er flyttet ud i forstæderne, efter I er blevet forældre, fordi der ikke var plads nok i din toværelses i byen. Du har givet din søn et punk-agtigt navn (Milo eller sådan noget) og klædeskabet er fyldt med børnetøj med Misfits-logoet på. Du tilbringer en del tid på legepladsen sammen med Milo og jeres hund, hvor du bonder med alle de andre fædre med tatoveringer på hænderne. Du har en del tid på hænderne, efter du gik på barsel, men du tager stadigvæk nogle konsulentjobs for at komme ind til byen engang i mellem. De bedste fem minutter i ugens løb er, når du står helt alene og venter på S-toget og spiser en kanelsnegl. Det fortæller du ikke nogen om.

Den falske feminist

Alt, hvad du lægger ud på sociale medier, er dedikeret til at få dig til at fremstå som et oplyst og politisk progressivt menneske. Du elsker at omformulere ”problematiske” artikeloverskrifter og kræve, at medierne ”gør et bedre stykke arbejde”. Din bio er fuld af hashtags for forskellige bevægelser. Dine foretrukne kommentarer at skrive på kvinders statusopdateringer er ”Det er jeg virkelig ked af at høre”, ”godt brølt <3” og ”Er det okay, hvis jeg deler din status?” Det kommer ikke som en overraskelse for nogen, når det kommer frem, at du har sendt klamme DM’er til kvinder, og du beslutter dig for at tage pause fra sociale medier for at ”tænke grundigt over tingene”.

MMA Fan

Du begyndte at høre punk under mainstreameksplosionen i slutningen af 90’erne, men nu har du lavet tilpas mange cirkelspark i pitten til, at du i ro mag kan trække dig tilbage fra scenen og bare være en helt almindelig idiot. Du inviterer drengene over for at se UFC, og du sover altid i Tapout-shorts. Du prøver hele tiden at få folk til at slås med dig for sjov i enhver social sammenhæng, og det er virkelig akavet for alle involverede parter.

VICE-medarbejder

Dine kunstneriske ambitioner er aldrig helt blevet indfriet, så du har taget et kontorjob i stedet for. Men hey, det er i det mindste et ”sejt” kontorjob. Du behøver ikke barbere dig hver dag, og du kan have din NO HOPE FOR THE KIDS-t-shirt på inde under cardiganen, når du er på arbejde. Ja, du kunne selvfølgelig opnå meget mere i livet, hvis du endelig fik stablet din egen medievirksomhed på benene, og så skulle du heller ikke høre på folks jokes om, hvor ”sejt” VICE er, men i det mindste er du med i en frokostordning.