Jeg er bartender, ikke et sexobjekt

Restaurant Confessionals er vores tilbagevendende artikelserie, hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt. I denne ombæring taler vi med en 26-årig mandlig bartender, der har arbejdet i branchen i flere år i Holland, og som er træt af at blive behandlet som et sexobjekt.

Jeg har arbejdet en del år som bartender, og det seneste år har jeg været på en cocktailbar. Mit arbejde har ændret sig en del siden, jeg begyndte på cocktailbaren. Førhen var mine kunder hovedsageligt studerende, men nu shaker jeg cocktails til middelklassen. Og overraskende nok har det skiftende klientel også betydet, at jeg nu får kastet seksuelle kommentarer efter mig. Det sker regelmæssigt, at jeg bliver befamlet af kvinder, uden de har spurgt. Det er ikke noget, der bliver talt om blandt mine kolleger. Det er til dels forståeligt nok — vi lever i en verden, hvor kvinder i årtusinder er blevet domineret af mænd, og bag baren hersker machokulturen stadig. Folk ser dumt på dig, hvis du beklager dig over, at der er for mange kvinder, der vil have dig. Men jeg mener, det er vigtigt, at vi får lavet om på det. Bartendere bliver set som en slags sex-trofæer, der bare skal erobres og kasseres.

Videos by VICE

Jo friere et land er, jo dårligere opfører folk sig. Både mænd og kvinder drikker sig fulde, og det er som om alt er tilladt. For to måneder siden var der en fyr, der trak bukserne ned på dansegulvet, stod på hovedet og lavede helikopteren. Folk syntes umiddelbart, at det var sjovt, men det gjorde jeg ikke. Jeg tænkte: Du er gæst her, du skal opføre dig ordentligt. Kunden har altid ret, men vi skal ikke finde os i alt, du foretager dig. Men ofte tror folk, de kan gøre, som det passer dem.

De to gange jeg er gået hjem sammen med en gæst, følte jeg mig som et objekt eller en slags trofæ, som de har kunnet prale med efterfølgende overfor deres venner: “Jeg kneppede bartenderen!”

Og det bringer mig videre til min næste pointe: Som mandlig bartender forventes det af en, at man har det fint med, at kvinder tager en på røven, når man går ud for at hente is. Og at man finder vedkommende igen på vej tilbage, så man kan blive befamlet endnu engang. Er folk meget fulde, kan jeg godt grine lidt af det. Men hvis jeg har en rigtig lortedag, kan jeg blive virkelig muggen. Lad mig forklare hvorfor.

LÆS MERE: Livet som bartender gjorde mig til en kynisk trussetyv

Kvinder har for vane at flirte med de mandlige bartendere, præcis ligesom mænd flirter med de kvindelige. Det ved man allerede, inden man starter i den her branche. Men kvinder giver ikke lige så let op som mænd, når de bliver afvist. Så griner de bare af min kommentar og fortsætter stædigt deres score-mission.

‘Mission’ er den perfekte beskrivelse. Kvinder kan finde på at sætte sig i grupper i baren med kun et hovedformål: at score bartenderen. Selvom der er masser af bartendere, der nyder den slags opmærksomhed, så er det en kliché, at bartendere bare vil kneppe med hvem som helst. De to gange jeg er gået hjem sammen med en gæst, følte jeg mig som et objekt eller en slags trofæ, som de har kunnet prale med efterfølgende overfor deres venner: “Jeg kneppede bartenderen!”

Normalt er det sådan her det foregår: Kvinden starter med at forsøge at skabe øjenkontakt. Det er rart nok første gang, men hvis du i tre timer bliver overvåget konstant af en gruppe piger, så er det knap så fedt. Sidste gang det skete, var der en blandt en gruppe kvinder i baren, der stirrede på mig hele aftenen. Det var i sig selv meget sødt, indtil en af veninderne spurgte mig sensuelt: “Hvad tror du, hun vil bestille nu? Det er ikke på menuen.”

Jeg kune mærke, de alle kiggede på mig, men jeg svarede bare: “Det ved jeg ikke, et glas vand eller så noget?” De blev pludselig meget stille. De måbede bare, og der gik ikke meget mere end to minutter, før de havde tager deres jakker og var gået. De havde også fået ideen om, at det er nemt at score bartendere og forstod ikke, at jeg måske ikke havde lyst. Jeg sagde jo bare nej. Der er ikke nogen grund til at storme fortørnet ud ad døren. Men det sker alligevel ofte.

Det lader også til, at ældre kvinder er mere skamløse. Kvinder i fyrrene tager mig på røven alt for ofte. Jeg synes, det er grænseoverskridende, men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til dem.

Det er dog at foretrække i stedet for de kvinder, der stædigt bliver på baren indtil lukketid i håb om at tage en en med hjem. Der var engang en pige i baren, der uden så meget som at smile spurgte: “Og hvad vil så så have?” efter jeg serverede hende en drink. Jeg fortalte hende, at jeg ikke drak, når jeg var på arbejde. “Det var ikke det, jeg mente,” svarede hun. “Jeg mente mere i retningen af, hvad kan jeg så gøre for dig?” Jeg grinte bare og skyndte mig væk. Hun blev bare ved med at sidde alene og stirre på mig. Det var pænt creepy. Hun blev hængende i baren, men jeg betjente hende ikke.

Det lader også til, at ældre kvinder er mere skamløse. Kvinder i fyrrene tager mig på røven alt for ofte. Jeg synes, det er grænseoverskridende, men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til dem. Jeg tror det er fordi yngre kvinder stadig er en smule usikre. Ældre kvinder er meget mere selvsikre og har “jeg har intet at tabe”-attitude. De ankommer alene eller sammen med et par jævnaldrende venner, og som bartender ved man med det samme, at de er der for at jage. En ven, der også er bartender på en cocktailbar, har fortalt mig, at der er en kvinde, der kommer regelmæssigt på baren om fredagen sammen med sin mand og som altid sætter sig lige der, hvor bartenderen står og laver cocktails. Hver eneste gang giver hun ham sexistiske bemærkninger om hans muskler og hans ansigtsudtryk, når han shaker cocktails (“er det sådan du ser ud, når du kommer?”). Hun lægger altid 20 euro i drikkepenge eller mere og beder ham om at tage hende med hjem, selvom hun er nygift.

Nogle gange er baren fuld af kvinder, der gramser på mig. Det er underligt, men man kan ikke rigtig gøre noget ved det. Det forventes, at man som mand bare accepterer det.

Det sker også for mig. Nogle gange er baren fuld af kvinder, der gramser på mig. Det er underligt, men man kan ikke rigtig gøre noget ved det. Det forventes, at man som mand bare accepterer det. Bartenderen er der for at ose af sex og derfor også for at have sex, ikke? Mænd stirrer jo også hele tiden på de kvindelige bartenderes bryster og klapper dem i røven, ikke? At være fuld er bare ikke nødvendigvis en undskyldning for at opføre sig uhæmmet overfor barpersonale. Den slags behøver man jo heller ikke fortælle de andre på dansegulvet, vel?

LÆS MERE: Lad nu være med at prøve at score din bartender

Gæster flirter også med mig for at få gratis drinks. Jeg gav for nyligt en omgang shots til en gruppe piger. Men da de bestilte flere drinks, og jeg gav dem regningen, mente de pludselig, at det var et problem. En af pigerne, der havde lagt an på mig hele aftenen og skrevet sit nummer ned på en serviet og givet den til mig, syntes det var helt til grin. Hun troede, de ville få alt gratis. Det endte med, at de betalte og gik i vrede. En time senere vendte pigen tilbage med en anden fyr, som hun så snavede i gulvet foran mig. Jeg tror, hun ville fortælle mig et eller andet. Noget i stil med: “Se lige, hvad du går glip af.” Sådanne situationer gør mig virkelig træt.

En bar er et sted, folk går hen, for at have det sjovt. Mænd og kvinder, der arbejder sådanne steder, ved godt, at de sælger alkohol, og at alkohol ændrer folks opførsel. Det ved jeg også. Så jeg ved, at en del af mit job er at babysitte folk fra et bestemt øjeblik på aftenen. Folk smider hæmningerne, når de har drukket for meget, bliver ved med at drikke og har lyst til sex. Ofte bliver man fanget i et hjørne, og så må man bare håndtere det. Men bare fordi man har drukket, er det ikke okay, at man spørger, om “man også kan bestille pik”.

Selvom restaurationsbranchen er vanvittig, og selvom der bliver drukket meget alkohol, så kan du ikke bare sætte dig op på baren, fordi du er liderlig. Du skal kommer her for at drikke cocktails. For de er nemlig gode.

Som fortalt til Roëlla van Gulik.

Thank for your puchase!
You have successfully purchased.