Velkommen til Restaurant Confessionals, en tilbagevendende artikelserie hvor vi giver ordet til en del af restaurantverdenen, der normalt ikke bliver hørt.

Det er faktisk ret utroligt, så ofte det hænder. Man ved bare, at man har at gøre med en online date, når man henvender sig til nogen, og de så siger noget i stil med: “Åh … jeg, øh …. venter på nogen.”

Venter man på nogen, man kender, ja, så bestiller man noget at drikke og slapper af. Men det er åbenlyst, at du “venter på nogen” på den anden måde, når du sender mig et kryptisk blik, der får mig til at tænke, at jeg er skide ligeglad med, hvad du har gang i, men ok, du venter på nogen.

Når kvinden eller fyren, gæsten venter på, træder ind ad døren, går de altid lige forbi den person, de skal mødes med. Når de så får øje på vedkommende oppe i baren, kan man ofte se dem tænke, “åh nej, gør jeg virkelig det her?”

Eller også ser man en masse 24-årige eller yngre, der aldrig har lært at kommunikere på andre måder end via mobiltelefon, og som er helt ude og skide. Det er virkeligt underligt, og det er så nemt at gennemskue. Mens de sidder og drikker, overhører jeg deres banaliteter (“jeg synes bare virkelig ikke særligt godt om sæson to!”) På første date ser jeg også tit den cocktail, jeg kalder for “The White Girl” – vodka, danskvand, og et stænk tranebærjuice.

Tirsdag kalder jeg for ‘Tinder tirsdag’. Aftenen går som oftest med, at jeg står bagved baren, mens en masse akavede par står foran baren og enten taler sammen eller stirrer ned i deres telefoner – og så er der altid en højrøstet fyr, der prøver alt for hårdt på at fremstå cool.

Et af stederne, jeg arbejder, er der rent faktisk en fyr, der er på date stort set hver eneste aften, og jeg kender rækkefølgen, han bestiller drinks i. De bliver stærkere, hvis daten går godt, og mildere hvis den går knap så godt. Han starter ud med en øl og siger så noget i stil med: “Det her sted er så fedt!”

Han har nærmest den samme samtale hver eneste aften. Det er meget skummelt. Derefter tager han et shot, hvorefter hun siger noget i stil med, “Wow, shots, du er så vild”, og han siger så, “Du skal da også have et!” Hvis hun er på, så bliver drinksene stærkere, og han foreslår hende så: “Du skal da have en vild cocktail!” Hvis hun ikke er til shots, holder han sig til øllen. Så drikker han en danskvand med lime. Hun skrider, og han tager så fire shots i træk og svælger lidt i sin egen elendighed.

Der er helt sikkert en form for fortrolighed mellem mine kunder og jeg. Også selvom jeg kunne skrive en roman i Krig og Fred-størrelse på baggrund af det lort, jeg har overhørt.

Der er også dem, der bliver ved med at hive forskellige dates med hen på det samme sted. De sender mig nogle mærkelige blikke, for de ved jo godt, at jeg var på arbejde aftenen forinden. Men vi taler aldrig sammen om det. Det forbliver vores lille hemmelighed, og det er helt fint. Det kan være både kvinder og mænd, der tager fire forskellige med på date i løbet af en uge. Jeg synes, det er ret sjovt, men det rager selvfølgelig ikke mig, og jeg skal ikke ødelægge deres rutiner. Der er helt sikkert en form for fortrolighed mellem mine kunder og jeg. Også selvom jeg kunne skrive en roman i Krig og Fred-størrelse på baggrund af det lort, jeg har overhørt.

Normalt forsøger jeg ikke at lytte alt for meget efter, for så føler jeg mig lidt som en weirdo. Så får jeg lyst til at vide, alt der er gået forud. Vent, hvordan er hans mor? Hvad laver han til dagligt?

For nylig overhørte jeg en samtale mellem et par. Det virkede som om, at de havde set hinanden tidligere, men at det ikke rigtig fungerede. Men nu forsøgte de igen, og hun sagde, “Åh hej, hvor er det bare godt at se dig.” De sad i det ene hjørne af baren, hvor der er et mindre sofaarrangement – et område der er virkeligt ulækkert, men det er en helt anden historie. Han går ud på toilettet, og det så ud til, at hun kiggede i hans telefon eller noget i den stil. Husk, de var helt sikkert ikke sammen. Jeg så det og tænkte: Unge dame. Det er virkelig ikke okay. Lad for guds skyld være med det.

Da han kom tilbage til bordet, var hun ved at gå amok. “Du har skrevet med hende??? Du har skrevet med hende?” Manden svarede: “Hvad snakker du om?” Og han sagde det i det helt samme toneleje, jeg bruger, når jeg er blevet taget i at lyve. “Hvad? Hvem? Nå, den besked? Er det ikke okay, at jeg skriver med hende? Det betyder jo ingenting!”

Og jeg tænkte bare, for fanden mand. Du graver din egen grav lige nu.

På det tidspunkt rykkede jeg over i deres ende af baren for at høre samtalen mere tydeligt, mens jeg lod som om, at jeg var travlt optaget af et eller andet. De begyndte så småt at råbe ad hinanden, og han sagde: “Jeg ville bare vide, om hun stadig var interesseret!”

Man kan få pizza, der hvor jeg arbejder, så manden endte med pizza ud over sin trøje, han var på randen af tårer, og det var bare så patetisk. De var også meget højrøstede. Dørmanden magtede det simpelthen ikke. Han var lige ved at skride. Det var mere end akavet.

Fyren fik sig endnu et stykke pizza. Tror du virkelig, det er den bedste idé at proppe sig med pizza, når man er på randen af gråd? Det her skal nok blive godt. Så begyndte hun igen. “Prøv at hør her. Vi er nødt til at tale sammen om det her,” og han råber så bare tilbage som en 11-årig til en dårlig børnefødselsdag: “Gå din vej! Gå din vej!” Jeg havde lyst til at bede dem om at tie stille, men det var simpelthen alt for sjovt. Tåkrummende ud over alle grænser. Jeg ryger ikke længere, men efter den oplevelse måtte jeg alligevel ud og have en smøg.

De begyndte så småt at råbe ad hinanden, og han sagde: “Jeg ville bare vide, om hun stadig var interesseret!” Man kan få pizza, der hvor jeg arbejder, så manden endte med pizza ud over sin trøje, han var på randen af tårer, og det var bare så patetisk.

Det uhumske sofaområde, jeg nævnte tidligere, er stedet, hvor parrene sætter sig hen, når fyren siger noget i stil med, “Hey, har du ikke lyst til at vi sætter os derover og bare taler sammen?” Et par gange har jeg set nogle, der har været sammen derovre, hvor jeg har tænkt, Knepper de? Knepper de derovre? Jeg vender som regel bare ryggen til dem og går i gang med at lukke baren ned. Det har jeg det bedre med. Jeg har tidligere været nødt til at afbryde et par semi-blowjobs. Og jeg har det bare sådan lidt, Kom nu folkens. Kan I ikke bare gå hjem til en af jer? Jeg sidder her og vil egentlig bare hjem og spise mad i sengen. Det her er mit liv. Jeg er på arbejde lige nu.

Der er også dem, der tager en ven med, der bare skal hænge ud i baren, mens de selv er på date. Og så bliver vennen megastiv.

Der var engang en kvinde, der helt åbenlyst havde taget sin ven med for at sikre at alt forløb fint. Det forstår jeg udmærket. Mænd er ulækre. Vi er nogle svin. Men veninden kedede sig og kastede sig derfor over de våde varer, indtil hun gik kold i baren og faldt i søvn. Jeg stillede diskret et glas vand foran hende, som hun så væltede. Jeg tror, det gentog sig omkring tre gange. Hun var så stiv, at øjnene rullede om bag i kraniet på hende. Jeg havde ikke lyst til at smide hende ud, fordi hendes veninde var på date, og jeg befandt mig derfor i lidt af et dilemma. Selve daten så ud til at gå virkelig godt – fyren var høj og flot – så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Det endte med, at jeg var nødt til at afbryde deres date for at bede hende om at følge hendes stive veninde hjem. Dømte man ud fra fyrens ansigtsudtryk, havde han lyst til at slå mig ihjel.

Jeg arbejder ikke hver aften, men jeg er sikker på, at baren hver eneste aften lægger lokaler til mindst en akavet date. Det er virkelig nemt at spotte. Ser en date ud, som om den er specielt interessant, ja, så lytter jeg med. Men er det deres sidste stop, og klokken er 03.22, og jeg er klar til at tage hjem, så hader jeg det. Det afhænger meget af omstændighederne. Har jeg en fornemmelse af, at en date går godt, så kan jeg godt finde på at sende et par shots over til dem. Jeg har helt sikkert hjulpet et par stykker med at score, bare fordi jeg følte, at det var det rigtige at gøre.

Måske er jeg god til at matche fulde folk. Hvem ved?

Som fortalt til Hilary Pollack

Denne artikel blev oprindeligt publiceret af MUNCHIES US i november 2014.