Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Tom Cruise kan ikke synge. I de senere år er det lykkedes ham at skjule det faktum ved at deltage i folkelige indslag som The Tonight Shows Lip Sync Battle og ved at spille den ubehøvlede Stacee Jaxx i Rock of Ages, der altid optræder i bar overkrop. Begge optrædener krævede uhyre mængder post-production i et dubbing studie. Den sidste gang han gav os en ærlig optræden med sin egen stemme – en af hans mest følelsesmæssigt sårbare optrædener nogensinde – var for tolv år siden.

Der findes en mindeværdig scene i Steven Spielbergs War of the Worlds, hvor Cruises karakter, Ray Ferrier, er helt knust. Han sidder og knuger sin datter (spillet af Dakota Fanning) i en mørk kælder velvidende, at hans søn formodentlig lige er blevet pulveriseret ovenpå. Tidligere i filmen har han ellers vist sig som verdens værste far. Han kaster i vrede en baseball gennem et vindue foran sønnen, glemmer at datteren er allergisk overfor jordnødder og skriger “hold så kæft, Rachel!”, da pigen går i panik i bilen. I kælderen har Ray mistet alt håb og kan ikke engang tilbyde Rachel den trøst, hun desperat har brug for. Så i stedet begynder Ray at fremføre en langt fra perfekt version af Beach Boys’ “Little Deuce Coupe.” Det var det mest ømme og følelsesmættede øjeblik Cruise havde tilladt sig selv, siden Frank “T.J.” Mackey brød sammen ved sin fars dødsleje.

Det er en type følelsesmæssig sårbarhed, Cruise ikke har vist siden. Han har heller ikke taget nogen rolle, der bare tilnærmelsesvis minder om et menneske af kød og blod siden War of the Worlds. Han har været tæt på et par gange – som en presset senator i Lions for Lambs, den tyske officer, der forsøgte at fælde Hitler i Valkyrie, en hæmningsløs og skaldet filmproducent i Tropic Thunder – men ingen af dem virkede som troværdige mennesker. Udover ovennævnte har han nærmest kun taget roller som en charmerende, ubarmhjertig dræbermaskine i de senere år. Tom Cruise-film er blevet reduceret til endimensionelle postkort, hvor Cruise spytter døden i ansigtet.

Samtidigt med at Cruise har hængt ud af flyvemaskiner, klatret op af Burj Khalifa og holdt vejret længere end det overhovedet er muligt, har han også udraderet sit familieliv på den store skærm. Siden irl-ægteskabet og den efterfølgende skilsmisse med Kati Homes har Cruise undgået at optræde som familiefar og ægtemand på film. Tag for eksempel Mission: Impossible-serien. I M:I III fra 2006 spiller Ethan Hunts kone (spillet af Michelle Monaghan) en afgørende rolle og bruges også til at afpresse Hunt af skurken Owen Davian (spillet af Philip Seymour Hoffman). Men så bliver hun dræbt (dog ikke helt) i Ghost Protocol og baner vejen for at omgå romantiske forhold. Først i sidste års noget flade Jack Reacher: Never Go Back spiller Cruise far for første gang i ti år – men selv der er forholdet ikke ladet med ret meget betydning.

Man kan spørge sig selv, om udviklingen har noget med Cruises tumultariske privatliv at gøre – eller de strenge regler, hans kirke udstikker – men efter familielivet begyndte at smuldre, har Cruise meget ihærdigt gået efter roller, i hvilke han fremstår som en uovervindelig cyborg, som ikke engang alderen kan få has på. Og nu skruer han tiden endnu længere tilbage, når han næste år begynder at filme Top Gun: Maverick, en rolle han først spillede, før han blev gift. Eftersom han virker opsat på at lave Mission: Impossible-film, indtil de tager livet af ham, og muligheden for en franchise i form af The Mummy (hvis den ikke helt falder til jorden) er på bordet, er det svært at pege på nogen eller noget, der kan få ham til at ændre retning. Personligt skyder jeg på Doug Liman.

Det var veteraninstruktøren, der fik Cruise til at give sin mest dynamiske optræden de sidste ti år i Edge of Tomorrow, en fremragende sci-fi-film fra 2014, i hvilken stjernen bliver dræbt cirka 27 gange. Selvom Private Cage hverken er gift, far eller en person med en særligt dyb forhistorie, skal Cruise alligevel formidle omstændigheder, vi sjældent har set gennem hans karriere. Ethan Hunt overlever tit på rent held, som titlen på Mission: Impossible-serien også antyder, men han har altid styr på situationen. Det har Cage imidlertid ikke og må prøve sig frem på rejsen fra kujon til typisk Cruise-actionhelt. Heltegerningerne står Emily Blunts Rita Vrataski for gennem det meste af filmen, inden Cage til sidst sprænger Louvre i luften og redder menneskeheden. Selvom Edge snyder sig til en sidste respawn, får man en fornemmelse af, at Cage – og Cruise – muligvis har forliget sig med sin dødelighed, når rulleteksterne dukker op.

Hans næste samarbejde med Liman bliver American Made, der udkommer til efteråret og ligner en afstikker. Her skal Cruise spille Barry Seal, en amerikansk pilot og smugler for Medellín-kartellet, der bliver informant for narkopolitiet. Det bliver første gang siden Valkyrie, Cruise spiller en historisk person, og – spoiler alert – ingen af dem var i live, da den oprindelige Top Gun kom ud. Hvorvidt Cruise/Liman-konstellationen bare bliver en midlertidig afstikker fra franchiseformlen eller en ny retning for Cruises karriere, vil kun tiden vise. Det bliver under alle omstændigheder spændende at se ham spille et rigtigt menneske igen.